På jagt efter forandring: Convention#1 indtog Århus Sydhavn

Det er lørdag formiddag, og duften af nylavet kaffe fylder Studio 02K i Jægergårdsgade. Andendagen af Convention#1 skal til at gå i gang, og en af arrangørerne, Stine Kloster, fortæller om baggrunden for arrangementet. »Vi vil gerne undersøge, hvilken rolle køn spiller for afsender og modtager i musik og lydkunst med en nuanceret og åben tilgang,« siger hun, mens gæsterne supplerer kaffen med vegansk morgenbrød.

»Vi synes selv, at der længe har været en tendens til at behandle emnet som enten noget svært tilgængeligt akademisk stof fjernt fra den almindelige offentlighed eller som grelt iscenesat i den offentlige debat, hvor meningsdannere skal opponere og nærmest underholde ved at dramatisere emnet som et betændt konfliktområde. Vi vil se, hvad der sker ved at tage emnet op ud fra åben, kunstnerisk praksis og samtidig inkludere offentligheden.«

Elektronisk musik som et ground zero
Dagsprogrammet byder blandt andet på et seminar om kvindelige pionerer i elektronisk musik og en rundbordsdiskussion om kunst og køn.

»Hvorfor er det et vigtigt emne netop nu,« spørger Ignacio Córdoba som indledning på seminaret og besvarer selv spørgsmålet: Kvindelige pionerer i tidlig elektronisk musik bliver ofte fremhævet på en unøjagtig, forvirrende eller patroniserende måde, til trods for at de har været essentielle for udviklingen af genren. Hvis de overhovedet bliver nævnt. Córdoba, en spansk elektronisk musiker bosat i København, opridser den elektroniske musiks historiske udvikling med nedslag i nogle af de mest markante kvindeskikkelser. Fra Else Marie Pade, Daphne Oram, Éliane Radigue, Pauline Oliveros og Delia Derbyshire til Wendy Carlos.

Den historiske kontekst er vigtig, understreger han, for opdagelsen af den elektroniske musik var på mange måder et ground zero, en radikalt ny måde at tænke lydmateriale, instrumenter og musikfilosofi på, hvor man for første gang i vestlig historie ikke kunne støtte sig til en bestemt – og mandsdomineret – musiktradition.

»Vi synes selv, at der længe har været en tendens til at behandle emnet som enten noget svært tilgængeligt akademisk stof fjernt fra den almindelige offentlighed eller som grelt iscenesat i den offentlige debat, hvor meningsdannere skal opponere og nærmest underholde ved at dramatisere emnet som et betændt konfliktområde«

Safe spaces giver plads til at udforske
Ignacio Córdoba runder sit oplæg af. Der findes ingen regler inden for elektronisk musik, sammenfatter han, slet ikke når det gælder køn. Og dét bliver et gennemgående tema i den efterfølgende rundbordsdiskussion.

Her fortæller britiske Alicia Jane Turner, at hun i noisemusikken har fundet et frirum til at overskride kønsstereotyper. »Et sted, hvor jeg kan være højrøstet og vred,« som hun siger. »Det gav mig en mulighed for at spille larmende musik, som overvældede mig rent fysisk.« Senere på dagen skal hun opføre sit støjende værk Quiver for forvrænget violin og samples af orgasmer og vibratorer.

Transhackfeministen Paula Pin fra Catalonien genkender Turners oplevelse. Hun ser noise som et udefineret domæne, der er i stadig bevægelse. »Det overskrider sociale konstruktioner. Der er ingen musikalske elementer, det er DIY-praksis og eksperimenter.«

Kristoffer Raasted, der også optræder senere på dagen med sit nonbinære projekt Orchid Domain, fortæller, at han i sine sangtekster forsøger at bryde med eksisterende narrativer om køn. Målet er at skabe et safe space for »ikke-kategoriserede post-identiteter«, og det behov genkender Alicia Jane Turner. »I London optræder jeg på queerklubber, som er et safe space for mig, og så prøver jeg at invitere klassisk musik indenfor. Et safe space er nøglen til at kunne udforske den slags.«

Politisk prioritering ønskes
Rundbordsdiskussionen er slut, det er blevet eftermiddag, og snakken fortsætter uformelt udenfor i sommersolen. Stine Kloster fortæller, at foreningen Across the Floors første tiltag var at etablere Sound Music Arts Lab, som både er et gearbibliotek, mikrovenue og produktionscenter for eksperimenterende musik på Sydhavnen i Århus, hvor kunstnere kan få adgang med et medlemsskab.

»Så må tiden vise, om et konkret tilbud, hvor økonomi og eksisterende netværk ikke er en hindring for adgang til lydteknologi og viden, kan være med til at gøre en forskel for, hvem der kommer ind og arbejder med eksperimenterende musik og lydkunst,« siger hun. 

Men det handler også om økonomi på et mere overordnet niveau. »Hvis der ikke på sigt kommer midler til de projekter, hvor der er vilje til at skabe langsigtet forandring, så kan man ikke fastholde de medarbejdere, der har erfaring, netværk og knowhow til at omsætte viden til handling,« fortsætter Kloster. »Og så står vi om 20 år og klør os i håret og undrer os over, hvor diversiteten blev af.«

»I London optræder jeg på queerklubber, som er et safe space for mig, og så prøver jeg at invitere klassisk musik indenfor. Et safe space er nøglen til at kunne udforske den slags«

Convention#1 fandt sted i Århus Sydhavn og på spillestedet Radar 3.-5. august. Læs mere om Across the Floor på foreningens hjemmeside.