© HB/Wikimedia Commons
Baggrund

Sådan (cirka) ligger landet

Hvordan ser økonomien og aktivitetsniveauet egentlig ud i det klassiske musikliv herhjemme? Vi har undersøgt tallene for de danske ensembler og orkestre i forbindelse med finanslovsforslaget for 2011.
Af
29. august 2010
  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

Finanslovsforslaget for 2011 bibeholder status quo på musikområdet. Eventuelle nye tiltag må altså finansieres enten gennem andre indtægter eller gennem omprioriteringer. Og for at kunne diskutere eventuelle omprioriteringer må man kende den nuværende fordeling:

  • Hvor meget koster det at drive et specialensemble?
  • Hvor mange publikummere kommer der til symfoniorkestrenes koncerter?
  • Hvor stor en del af basisensemblernes koncerter er rettet mod børn og unge?
  • Hvor gode er orkestre og ensembler til at skaffe penge ud over den offentlige støtte?

De danske orkestre og ensembler er opstået over en lang årrække, primært gennem en beundringsværdig indsats fra en lang række ildsjæle. Der har aldrig været nogen samlet plan for, hvad der helt overordnet ville være bedst for det samlede danske musikliv – man har ladet de tusind blomster gro.

Derfor er det helt naturligt, at man fra tid til anden tager op til overvejelse, om vi nu også har den sammensætning af orkestre og ensembler – og den økonomi på området – som musiklivet samlet set er bedst tjent med. Overvejelserne foregår naturligvis løbende i Kunstrådets Musikudvalg, men det er en lille kreds med et begrænset manøvrerum. Når Kunstrådet senere på året offentliggør den store Rambøll-undersøgelse af pengestrømmene i dansk musikliv, så bliver vi andre helt sikkert inddraget.

At debatten kan være smertefuld, fremgår tydeligt af sagen om nedlæggelsen af Det Jyske Ensemble (jævnfør blandt andet forrige nummer af DMT, november 2009). Men den ér nødvendig.

Danske orkestre og ensembler

Der er otte symfoniorkestre – inklusive DR’s underholdningsorkester – og fem klassiske basisensembler i Danmark. De to grupper har blandt andet det tilfælles, at musikerne er fastansatte. Det samme gælder ledelse og teknisk-administrativt personale. Symfoniorkestrene har fra cirka 50 til cirka 100 faste musikere, basisensemblerne har omkring ti faste musikere. Et andet fællestræk er, at de i langt overvejende grad finansieres af stat og kommuner.

Derudover findes der et væld af ensembler inden for klassisk og ny musik af vidt forskellig størrelse og sammensætning og med vidt forskellig profil. Disse ensembler har løst tilknyttede musikere og er typisk projektbaserede og varierer også gerne i størrelse alt efter projektets karakter. De har mulighed for hvert år at søge støtte hos Kunstrådets Musikudvalg, som årligt bruger omkring 13 millioner på området.

Der har aldrig været nogen samlet plan for, hvad der helt overordnet ville være bedst for det samlede danske musikliv

En god håndfuld af disse ensembler har gennem en årrække fået relativt store tilskud (over en halv million), nogle af dem i form af flerårsaftaler. Det gælder eksempelvis Ars Nova, Concerto Copenhagen og Figura Ensemble. Disse ensembler har alle en særlig repertoiremæssig profil og kaldes derfor gerne ‘specialensembler’.

De fleste ensemblers vilkår skifter fra år til år. Der kan komme ændringer i Kunstrådets tilskud, aflysning af koncerter, udskiftning af musikere og så videre. Som et enkelt eksempel kan nævnes, at Storstrøms Kammerensemble i 2009 var ude for aflysning af et stort koncertprojekt, som i stedet gav plads til en børneteaterproduktion; dermed viser 2009 et atypisk billede af ensemblets fordeling mellem koncerter og pædagogiske aktiviteter. Nærværende undersøgelse er med andre ord et øjebliksbillede af de deltagende ensemblers økonomi og aktiviteter.

Om undersøgelsen

En række orkestre og ensembler har af helt forståelige grunde været tilbageholdende med at deltage i undersøgelsen. Nogle tal i et skema siger ofte ikke ret meget om, hvad der reelt foregår, og anvendt forkert kan de være decideret misvisende.

Det er derfor vigtigt at understrege, at denne undersøgelse ikke foregiver at være et dækkende billede af finansiering og aktiviteter hos orkestre og ensembler i Danmark. Der må nødvendigvis tages en lang række forbehold, allerede på grund af det statistiske materiales begrænsede omfang.

DMT (Seismograf delte på tidspunktet for denne artikel platform med det daværende Dansk Musik Tidsskrift, red.) mener imidlertid, at undersøgelsen – med alle forbehold – kan give et vist indtryk af, hvilket niveau finansiering og aktiviteter foregår på. Formålet er alene at sætte gang i en nødvendig debat – enhver må herefter byde ind med egne kommentarer og analyser.

Nederst i artiklen er der mere om selve talmaterialet.

Overordnede resultater

Helt overordnet viser undersøgelsen:

  • Det koster i omegnen af 50 millioner at drive et landsdelsorkester. Heraf kommer cirka 90 procent fra stat og kommuner.
  • Det koster omkring ni millioner at drive et basisensemble. Heraf kommer omkring 85 procent fra stat og kommuner.
  • Det koster i gennemsnit omkring tre millioner at drive de specialensembler, der modtager mellem en halv og to millioner årligt fra Kunstrådet; omkring 40 procent kommer fra stat og kommuner. Disse tal dækker dog over en betydelig spredning mellem de enkelte ensembler.

Yderligere viser undersøgelsen:

  • Den overordnede finansiering af basisensembler og landsdelsorkestre minder meget om hinanden: 85-90 procent via stat/kommune, ni-ti procent via salg af koncerter, billetter med mere og en-fire procent via fonde og sponsorer.
  • For specialensemblerne er finansieringen væsentligt anderledes: cirka 40 procent via stat/kommune, 45 procent via salg af koncerter, billetter med mere og 15 procent via fonde og sponsorer.
  • Det er i overvejende grad (nogle af) specialensemblerne, der tager på turné til udlandet.
  • Det gennemsnitlige antal publikummere ved både basisensemblernes og specialensemblernes koncerter ligger lige under 200; dog med en betydelig spredning mellem de enkelte ensembler.
  • Det gennemsnitlige antal publikummere ved symfonikoncerter varierer en del efter type af koncert (operakoncert, udendørskoncert, populærkoncert med mere).
  • En almindelig symfonikoncert samler gerne omkring 800 publikummere.
  • Det pædagogiske arbejde spiller med enkelte undtagelser ingen eller kun en mindre rolle hos specialensemblerne, mens det fylder ganske betydeligt i aktiviteterne hos både basisensembler og landsdelsorkestre (omkring 40 procent af de samlede koncerter/aktiviteter).

Basisensembler

Alle fem klassiske basisensembler er indbudt til undersøgelsen. Tre har indsendt besvarelser. Basisensemblerne er relativt sammenlignelige med hensyn til størrelse (antal fastansatte musikere og administration) og forpligtelser. Finansieringen varierer imidlertid en del. Skemaet viser dels gennemsnittet for de tre basisensembler, der har besvaret undersøgelsen, dels spredningen mellem dem.

Indtægt 2009 Gennemsnit Mindst Størst
Indtægter i alt 9,0 mio. 7,3 mio. 10,6 mio.
Stat og kommuner 7,7 mio. (86 pct.) 6,1 mio. 8,9 mio.
Private fonde, sponsorer o.l. 0,351 mio. (4 pct.) 0,11 mio. 0,5 mio.
Salg af billetter, koncerter m.m. 0,903 mio. (10 pct.) 0,661 mio. 1,3 mio.
Koncerter i 2009 Gennemsnit Mindst Størst
Koncerter i Danmark 54 48 61
Koncerter i udland 2 0 4
Koncert/aktivitet for børn/unge 42 10 65
CD-indspilninger 0 0 0
Publikum i alt, gennemsnit pr. koncert 191 114 280
Publikum, børn/unge i gennemsnit 57 55 60

Bemærk: Særligt for basisensemblerne gælder det, at en skematisk opstilling af koncerter/aktiviteter kun giver et begrænset billede af ensemblernes reelle virksomhed.

Deres aktiviteter omfatter også – i forskellig grad – undervisning på musikskoler og konservatorier med mere, forskellige former for støtte til det lokale amatørmusikliv, arrangement af festivaler og koncerter, som de ikke nødvendigvis selv deltager i, støtte til musikforeninger og meget, meget mere.

  • Det koster i gennemsnit omkring 9 millioner at drive et basisensemble. Heraf kommer omkring 85 procent fra stat og kommuner. Tallene dækker dog over en mærkbar spredning mellem de enkelte ensembler.
  • Det gennemsnitlige antal publikummere ved koncerterne ligger lige under 200; dog med en mærkbar spredning mellem de enkelte ensembler. Publikumstallet for børn/unge-aktiviteter ligger ens for alle og svarer typisk til to skoleklasser.
  • Det pædagogiske arbejde fylder ganske betydeligt i aktiviteterne: omkring 40 procent af de samlede koncerter/aktiviteter.

Specialensembler med mellem en halv og to millioner i tilskud fra Kunstrådet

I alt otte specialensembler modtog i 2009 mellem en halv og to millioner i støtte fra Kunstrådet. Af disse otte er de syv inviteret til undersøgelsen (Blood Sweat Drum’n’Bass Big Band er ikke inviteret). Heraf har de seks svaret.

Der er tale om seks indbyrdes meget forskellige ensembler, fra Concerto Copenhagen over Athelas Sinfonietta til Musica Ficta. De dækker meget bredt, både hvad angår repertoire, økonomi, størrelse og arbejdsform.

Skemaet viser dels gennemsnittet for de seks ensembler, der har besvaret undersøgelsen, dels spredningen mellem dem.

Indtægt 2009 Gennemsnit Mindst Størst
Indtægter i alt 3,3 mio. 0,7 mio. 8,5 mio.
Stat og kommuner 1,3 mio. (39 pct.) 0,525 mio. 2,0 mio.
Private fonde, sponsorer o.l. 0,491 mio. (15 pct.) 0 1,2 mio.
Salg af billetter, koncerter m.m. 1,5 mio. (45 pct.) 0,175 mio. 5,7 mio.
Koncerter 2009 Gennemsnit Mindst Størst
Koncerter i Danmark 22 8 45
Koncerter i udland 8 0 18
CD-indspilninger 1 0 2
Publikum i alt, gennemsnit pr. koncert 192 91 274

Flere af ensemblerne, men ikke dem alle, har forskellige former for koncerter og/eller aktiviteter rettet specielt mod børn og unge. For enkelte ensembler fylder dette arbejde en pæn del af deres aktiviteter. Oplysningerne om koncerter og andre aktiviteter for børn/unge er mangelfulde og er derfor ikke medtaget her. 

  • Det koster i gennemsnit omkring 3 millioner at drive disse specialensembler.
  • Omkring 40 procent af indtægterne kommer fra stat og kommuner, cirka 45 procent kommer via salg af koncerter, billetter med mere, og 15 procent kommer via fonde og sponsorer.
  • Specialensemblerne spiller relativt mange koncerter i udlandet.
  • De nævnte tal dækker over en betydelig spredning mellem de enkelte ensembler.
  • Det gennemsnitlige antal publikummere ved både basisensemblernes og specialensemblernes koncerter ligger lige under 200; dog med en betydelig spredning mellem de enkelte ensembler.

(Special)ensembler med under en halv million i tilskud fra Kunstrådet

Der er omkring 18-20 ensembler, som modtog mellem 30.000 og en halv million i støtte fra Kunstrådet i 2009, og som kan betegnes som klassiske eller overvejende klassiske eller ny musik-ensembler.

Man kan diskutere betegnelsen specialensembler for en del af disse ensemblers vedkommende, men allerede i kraft af deres besætning vil de typisk dyrke et mere afgrænset genreområde.

Seks af disse ensembler er indbudt til undersøgelsen i et forsøg på også at inddrage den store underskov af mindre (kendte) ensembler. Tre ensembler har besvaret undersøgelsen. De tre er meget forskellige i enhver henseende.

På grund af den store spændvidde og det lille antal besvarelser giver det ikke mening med gennemsnitstal. I stedet viser skemaet de samlede tal for de tre ensembler i anonymiseret form.

Indtægter 2009 Ensemble A Ensemble B Ensemble C
Indtægter i alt 247.800 750.000 1.605.000
Stat og kommuner 176.000 (71 pct.) 180.000 (24 pct.) 100.000 (6 pct.)
Private fonde og sponsorer 35.000 (14 pct.) 90.000 (12 pct.) 295.000 (18 pct.)
Salg af billetter, koncerter m.m. 36.000 (15 pct.) 480.000 (64 pct.) 1.210.000 (75 pct.)
Koncerter 2009 Ensemble A Ensemble B Ensemble C
Koncerter i Danmark 6 15 9
Koncerter i udland 0 0 11
Publikum i alt, gennemsnit pr. koncert 83 107 265

Samlet set giver tallene et indtryk af spændvidden i finansiering og aktiviteter for denne gruppe af ensembler. Blandt de mest markante indbyrdes forskelle kan nævnes:

  • Ensemblerne har meget forskellige budgetstørrelser.
  • De offentlige tilskud fylder meget forskelligt i budgetterne.

Blandt de mest markante fællestræk kan nævnes:

  • Ingen af disse ensembler har pædagogisk arbejde.
  • Alle tre ensembler formår at skaffe mellem ti og 20 procent i fonds-/sponsorstøtte.
  • To af ensemblerne skaffer mellem to tredjedele og tre fjerdedele af deres finansiering gennem salg af billetter, koncerter (hvor det typisk er arrangøren der står for billetsalg), pladeindspilninger med mere.

De store orkestre

Det Kongelige Kapel og DR’s kor og orkestre:

De endelige regnskabstal for Det Kongelige Kapel lå ikke klar ved redaktionens slutning. Og da aktivitetstal ikke siger meget uden økonomital, er det ikke muligt at inddrage Kapellet i denne undersøgelse. Og det er slet ikke muligt at få oplyst, hvad det koster at drive DR’s kor og orkestre (jævnfør sidst i artiklen).

Landsdelsorkestrene:

Alle fem landsdelsorkestre er indbudt til undersøgelsen. To af dem har indsendt besvarelser.

Selvom der grundlæggende er tale om en ens ensembletype – symfoniorkester – er der relativt store forskelle mellem de fem orkestre med hensyn til blandt andet størrelse, rejseforpligtelser og finansiering.

Den vigtigste forskel på de to orkestre, der har indsendt besvarelser, ligger i det kommunale tilskud: henholdsvis 49 og 61 procent af det samlede offentlige tilskud.

Skemaet viser gennemsnittet for de to orkestre. Skemaet kan vanskeligt gøre det ud for en repræsentativ fremstilling af landsdelsorkestrenes finansiering og aktiviteter. Men det kan give et umiddelbart indtryk af, cirka på hvilket niveau med hensyn til finansiering og aktiviteter et landsdelsorkester befinder sig.

Indtægt 2009 Gennemsnit
Indtægter i alt 53 mio.
Stat og kommuner 47,6 mio. (90 pct.)
Private fonde, sponsorer o.l. 0,576 mio. (1 pct.)
Salg af billetter, koncerter m.m. 4,9 mio. (9 pct.)
Aktiviteter og publikum 2009 Gennemsnit Samlet antal publikummere Gennemsnit
Symfonikoncerter 41 32.300 788
Opera/ballet 13 12.200 938
Kammerkoncerter 15 1.800 120
Børnekoncerter (orkester) 14 8.200 586
Børnekoncerter (ensembler) 69 3.700 54
Andre koncerter (orkester/ensembler) 21 11.400 543
Turné i udland 1 1.000 1.000
CD-indspilninger 1 - 1

Om tallene i undersøgelsen

Det skal understreges, at der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse, men alene om en journalistisk bearbejdning af svarene på et spørgeskema, der er sendt ud til en lang række orkestre og ensembler (jævnfør de enkelte afsnit).

Alle tal vedrører 2009 med undtagelse af to ensembler, hvis tal stammer fra 08 henholdsvis 09/10.

Orkestrenes økonomital stammer fra orkestrene selv, deres aktivitetstal stammer fra Landsdelsorkesterforeningens årsrapport 2009.

Alle ensemblernes tal er opgivet af dem selv. Der indgår både eksakte tal, cirkatal og anslåede tal.

Vedrørende DR’s orkestre og kor: DR driver i alt ti ensembler, heraf fem professionelle: Symfoniorkestret, Underholdningsorkestret, Bigbandet, Koncertkoret og Vokalensemblet. Ensemblerne drives som en integreret del af DR’s programaktiviteter og finansieres via licensen (3,7 milliarder), suppleret af billetindtægter samt »i begrænset omfang sponsorater og fondsstøtte«. DR oplyser med henvisning til radioloven og af uafhængigheds- og konkurrencegrunde ikke enkeltprogrammers eller enkeltafdelingers budgetter.

Opdateret 6. maj 2020 med ny korrektur og nyt layout.