Strøm snakkede medier: Hvor er den elektroniske musik i dagspressen?

Det ligner et sted, hvor undergrunden holder technofest. Vi står i et lille, gammelt lagerrum i Den Brune Kødby, det er torsdag eftermiddag, og store højttalere optager uforholdsmæssigt meget af pladsen. Men i anledning af dagens to paneldebatter er Strøm Lab blevet indrettet med sækkestole, sofaer og gule klapstole. Der er lige så varmt indenfor som ude. Heldigvis er der en kold håndbajer til alle.

Det står sløjt til med omtalen af elektronisk musik i medierne. Det er i hvert fald emnet for den første debat, som stiller spørgsmålet, om musikken overhovedet skal dækkes bedre. »Eller har den det egentlig bedst i mørket på natklubben,« som moderator Mads Bjerregaard spørger i sin indledning. Debattens panel, der består af journalist på Weekendavisen Anna Ullman, musiker Nikolaj Jakobsen, også kendt som Sugar, og kommunikationschef på Strøm Bjarke Due Gunslev, er alle enige om, at dækningen af elektronisk musik er uforholdsmæssigt lav i forhold til publikummets reelle størrelse.

Nuancerede historier, tak!
Mads Bjerregaard fortæller, at han drømmer om, at hans nye plade, udgivet på et obskurt tysk pladeselskab, kan blive omtalt i Politiken, så hans forældre kan se, at det, han laver, er interessant. Men den elektroniske musik skal ikke i medierne for enhver pris, bliver det understreget, især ikke hvis prisen er, at den skal ledsages af gamle travere om technofester og stoffer.

»Den elektroniske musik har jo et helt vildt dårligt ry med hensyn til festgængernes stofbrug,« siger Nikolaj Jakobsen og gør opmærksom på, at de historier ikke stemmer overens med det, der faktisk sker i miljøet. Opmærksomheden om den kunstneriske produktion og kampen imod sexisme, homo- og transfobi bliver forbigået til fordel for sensationsprægede historier.

Dagens første panel debatterer den elektroniske musiks fravær i dagspressen. © Jonas Kirkegaard

Jakobsen fremhæver en Vice-artikel om musikeren Martin Schacke, der rent faktisk omtaler de progressive ting, der foregår i miljøet, men i sidste ende får overskriften »Mød den danske dj, der spiller på Berghain og laver techno til pornofilm«.

Der er i det hele taget ikke meget ros til medierne. En tilskuer hidser sig decideret op over manglen på musikfaglighed i den etablerede presse, imens en anden nøgternt konstater, at Gaffa sagtens formåede at skrive om elektronisk musik i 90’erne.

Den elektroniske musik skal ikke i medierne for enhver pris, bliver det understreget, især ikke hvis prisen er, at den skal ledsages af gamle travere om technofester og stoffer

Skriv lidt om ejendomsmarkedet
Anna Ullman pointerer, at problemet til dels skyldes, at musikkritikken er vokset ud af rocken, og det påvirker redaktionernes forestillinger om, hvad der udgør en rigtig kunstner og gode musikoplevelser. Hun fremhæver Trentemøller som en kunstner, der formår at indfri disse forestillinger og dermed skaber medieomtale.

Nikolaj Jakobsen fortæller om sine egne oplevelser med at blive interviewet til Information, DR og Vice. »Der var en hel masse betænkeligheder,« siger han, men ved på forhånd at lave klare spilleregler for, hvad artiklerne skulle handle om, blev resultat ifølge ham selv fornuftigt. »Jeg har fået positiv feedback, når det rent faktisk handler om, hvad der sker i miljøet.«  

Nu er det ikke, fordi medieomtale har den helt store betydning for antallet af gæster til koncerterne, kan jeg forstå på panelet. Men hvis der kom en artikel eller to om det pressede ejendomsmarked, der gør det sværere og sværere at finde lokaler de store fester, ville det være ok, afrunder de, inden der bliver gjort plads til dagens næste panel. 

Radioudfordringer
Efter en lille pause er både publikum og debatpanel vokset, og den næste debat, nu om ny dansk musikradio, går i gang med en lignende kritik af det etablerede medielandskab. »I andre storbyer afspejler radiobåndet byens musikalske liv. Sådan er det bare ikke i København,« indleder moderator Rasmus Poulsen, bedre kendt som Raske Penge. Men en række uafhængige netradioer prøver at ændre på det billede, og nogle af dem er inviteret med i dagens panel: Le Gammeltoft fra Heartbeats, Rasmus Stolberg fra The Lake Radio, Malika Mahmoud fra MMH Radio samt tre maskerede repræsentanter for piratradioen Byens Radio.

Alle radiostationer i panelet har som erklæret mål at præsentere musik, der er anderledes end den, man kan høre i det etablerede radiolandskab (Byens Radio har ligeledes som mål at sprede venstreorienteret politisk propaganda). Men det er svært at nå os lyttere, for vi er vant til at høre radio i vores biler og ikke via en browser eller app. Le Gammeltoft påpeger, at det ville koste 3,7 millioner kroner i rettigheds- og distributionsomkostninger at komme på DAB-nettet, som kan høres på nyere bilradioer. »Det bremser udviklingen, at det skal være så dyrt,« mener hun.

Panel nummer to taler om udfordringerne for den uafhængige musikradio. © Kasper Jepsen

Når vi tilmed er vant til, at radio skal være gratis, og det danske sprogområde er så lille, er det nødvendigt at støtte nye radioinitiativer. »Hvis vi skal have et bredt mediebillede, så skal vi have støttet vækstlaget,« siger Gammeltoft, der ikke ser store forbedringer i regeringens nye medieforlig.

Trods økonomiske udfordringer sender de uafhængige radioer alligevel takket være frivillige kræfter eller nærmest symbolske lønninger. »Det er en fantastisk måde at have et fællesskab på,« siger Rasmus Stolberg, og det er ifølge ham det, der holder radioerne i gang. Et fællesskab så stærkt, at radioværterne på både MMH Radio og Byens Radio betaler af egen lomme for at holde deres stationer kørende. Og da panelet afslutningsvis fremlægger deres fremtidsvisioner, står det klart, at radioerne kommer til at sende længe endnu. Årets Strøm Festival har lidt kortere udsigter: Den fortsætter til og med lørdag.

»Det er en fantastisk måde at have et fællesskab på,« siger Rasmus Stolberg, og det er ifølge ham det, der holder radioerne i gang

Strøm Festival finder sted i København 8.-11. august. Se hele programmet på festivalens hjemmeside.