Guitar, computer og overraskende enighed

Det er forholdet mellem akustisk instrument og computer, der bliver undersøgt på albummet Connect – Electronic Works for Guitar med guitaristen Jakob Bangsø, der netop er udgivet på Dacapo. Bangsø har til dette projekt bestilt værker hos fem komponister, hvoraf tre – Tine Surel Lange, Klavs Kehlet Hansen og Kaj Duncan David – er født efter 1987, ligesom Bangsø selv. Udgivelsen giver altså et indblik i, hvordan yngre komponister arbejder med netop forholdet mellem det digitale og det ‘gammeldags’ akustiske, og resultaterne minder overraskende meget om hinanden.

Overordnet har værkerne – også Andreja Andrics, f. 1973, og Wayne Siegels, f. 1953 – en melankolsk atmosfære, som bunder i, at de fleste af komponisterne behandler guitaren som guitar. Vi hører guitartypiske spillefigurer, molakkorder og melismer. For disse komponister, lader det til, er guitaren stadigvæk det spanske lejrbålsinstrument, der på samme tid klinger lamenterende melankolsk og energisk bestemt.

Overraskende enighed
Man skulle tro, at det uventede eller nye ligger i forholdet til computeren. At der i kontekstualiseringen mellem instrumentet, som en repræsentant for det historiske, og digital bearbejdning, som repræsentant måske for en ny måde at tænke og skabe musik på, ville ligge et overraskende møde.

Men nej, det mest overraskende er, at komponisternes idéer minder så meget om hinanden: idéer om at bruge elektronikken til at forandre guitarens klangrum, det vil sige at placere guitaren et andet, forstørret sted. Det er albummets første værk, Tine Surel Langes Periferi fra 2016, et paradigmatisk eksempel på. Langes rungende live-elektronik – der giver guitaristen mulighed for forskellige fortolkninger fra gang til gang – placerer det simple tonemateriale i et sentimentalt ophøjet naturrum. I Andreja Andrics efterfølgende Streams (2015) i fem satser bliver guitarklangen forandret i realtid, så guitaristen spiller en slags duet med ekkoerne af sin egen forandrede lyd. Ud over at Andric har en fin næse for at bruge tonemateriale, der er blidt atonalt og aldrig skræmmende, virker de delikate elektroniske effekter omhyggeligt valgt.

Skal man være kræsen, kunne man have ønsket sig flere kontraster og måske et mere ekstremt værk, der undersøgte forholdet mellem guitar og elektronik på en mere radikal og skrappere måde

Under vand, op på land
Det mest reducerede værk er Klavs Kehlet Hansens Feed fra 2016, der tager udgangspunkt i minimalistiske feedbacks og som det eneste værk med præpareret guitar virker skrøbeligt solitært på albummet. Wayne Siegels Dive fra 2016 tager os med overtone-klangtæpper en tur med under havunderfladen, et track velegnet til sekulær yogameditation – men hvorfor ikke. Med Kaj Duncan Davids 451 i tre dele (2015) er vi så tilbage i den musikalske tørdok. Duncan David bruger som den eneste elektronikken på en måde, så den med små skrab og bip effektfuldt kontrasterer med guitarens klang.

Connect er en fin udgivelse, der i hvert fald er værd at lytte til, især når man er til skandinavisk noir og interessant musik, der ikke gør alt for ondt. Indspilningen er veludført, med en god balance mellem de elektroniske lyde og guitaren. Jakob Bangsøs engagement i at forbinde elektronik med sit instrument fortjener ros og anerkendelse. Skal man være kræsen, kunne man have ønsket sig flere kontraster og måske et mere ekstremt værk, der undersøgte forholdet mellem guitar og elektronik på en mere radikal og skrappere måde.

Hør på Spotify · Hør på Apple Music

Jakob Bangsø: ‘Connect – Electronic Works for Guitar’, udgivet af Dacapo.