Edsjö, Dill og Pontoppidan. © PR

Koncert: Saariaho and Other Gardens

De tre musikere Edsjö, Dill og Pontoppidan indbyder til en vandring i komponisten Kaija Saariahos forunderlige have.
Af
28. april 2011
Fokus: Kaija Saariaho
  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

KONCERT 1. MAJ

Søndag den 1. maj kl. 16
Takkelloftet, Operaen, Ekvipagemestervej 10, København

Medvirkende
Linda Edsjö, slagtøj, Jennifer Dill, fløjte, Randi Pontoppidan, sang & elektronik

Program
Saariaho: Lonh for sopran og elektronik (1996)
Saariaho: NoaNoa for fløjte og elektronik (1992)
Saariaho: Six Japanese Gardens for slagtøj og elektronik (1993-95)
Edsjö/Dill/Pontoppidan: 3 Passages

Billetter 150 kr.
Reservation: www.kglteater.dk/billetter.aspx

Dill, Edsjö og Pontoppidan har i en årrække arbejdet sammen i koncerter, der indeholder både ny kompositionsmusik og strukturerede improvisationer. De skaber forbindelser mellem sig selv, publikum og musikken, som opstår i et hér og nu. Publikum får mulighed for at opleve et intenst nærvær og samtidig en oplevelse af at være inddraget i en del af processen.

De lægger ud med tre nøgleværker i Saariahos sanse- og farvemættede tonesprog for solist og elektronik fra 90’erne, hvor komponisten har eksperimenteret med og udviklet den rige farvepalet, der er blevet hendes særkende, og ender vandringen i improvisationer skabt i nuet.

I samspil med sopranen lyder i elektronikken konkrete lyde som fugle, vind og regn, ligesom digtet kan høres talt og hvisket på henholdsvis occitansk, fransk og engelsk

Lonh betyder ‘fjern’ eller ‘i det fjerne’. Saariahos Lonh er en poetisk duet mellem sopran og elektronik, der citerer den franske middelaldertrubadur Jaufré Rudels berømte digt »Lanquan li jorn«. Et digt om den fjerne kærlighed – digterens ‘amor de lonh’.

Stykket introducerer digtets længselsfulde stemning ved at lade sopranen synge første strofe på engelsk, hvorefter hun slår over i det oprindelige occitanske sprog. Efterhånden bliver teksten brudt op til nærmest en collage over middelalderdigtet med betoning af centrale ord som ‘amor de loing’.

I samspil med sopranen lyder i elektronikken konkrete lyde som fugle, vind og regn, ligesom digtet kan høres talt og hvisket på henholdsvis occitansk, fransk og engelsk. Det vokale materiale såvel som de konkrete lyde er computerbearbejdet og skaber tilsammen et farverigt og stemningsmættet klangrum omkring teksten.

Kaija Saariaho modtog i år 2000 Nordisk Råds Musikpris for Lonh.

When the days are long in May – The sweet song of birds from afar – Seems lovely to me …

Kaija Saariahos »Lonh« udkom i 1998 på et album med blandt andre sopranen Dawn Upshaw. © Ondine

NoaNoa (Duftende) er født ud af idéer, der dukkede op under arbejdet med balletten Maa. Stykket tager afsæt i forskellige ‘fløjtemanérer’, der her i overdreven form har inspireret komponisten til at gå nye veje. Formalt har Saariaho eksperimenteret med en idé om at lade flere elementer udvikle sig på samme tid, først som sekvenser, dernæst som samtidige lag.

Titlen betyder ‘duftende’ og refererer til et træsnit af Paul Gauguin af samme navn. Det refererer også til en rejsedagbog, skrevet af Gauguin under hans besøg på Tahiti i 1891-93. Tekstfragmenterne hos solisten er hentet fra denne bog.

NoaNoa er udarbejdet i tæt samarbejde med fløjtenisten Camilla Hoitenga.

Six Japanese Gardens er en samling indtryk fra haverne i Kyoto, hvor Saariaho opholdt sig i sommeren 1993. Værkets seks dele kaster på forskellig vis lys over et rytmisk materiale, begyndende fra den enkle første del, hvor hovedinstrumentationen introduceres, bevægende sig over i komplekse polyrytmer eller ostinatfigurer eller i skift mellem rytmiske og rent koloristisk materiale.

Valget af instrumenter er reduceret for at give plads til, at øret kan nå at opfatte den rytmiske udvikling. De reducerede farver er derpå udvidet ved at tillægge en elektronisk del, hvor man hører naturens lyde, rituel sang og slagtøj.

Opdateret 25. februar 2021 med ny korrektur og nyt layout.

Fokusartikler