Ustoppelig

En af de væsentlige positioner i dansk musikliv er netop blevet besat af Kim Bohr. Han kan nu kalde sig kunstnerisk chef for DRs kor og orkestre. Stillingen blev slået op umiddelbart efter DR ytrede, at de ville gøre mere for musikken. Et af tiltagene skulle være at huse flere kommercielle koncerter. Er dagsordnen sat på forhånd og stillingen tænkt som en galionsfigur? Eller kan man håbe på en engageret musikkender, der for alvor kan rykke ved musikkens fremtid i DR - en fremtid hvor den nyeste kunstmusik ikke bliver overset? Med invitation til frokost og panoramaudsigt i Skuespilhuset ser svaret ud til at være inden for rækkevidde.  

Kim Bohr er 51 år, og har med åben pande sagt sit gode arbejde op. Han har siden 2007 været vicedirektør for Det Kongelige Teater, og nydt godt af en spændende arbejdsplads i hjertet af København, der på alle tider af dagen, er fyldt med gæster. Det har han gjort til fordel for den nyoprettede stilling i den blå boks i den vindblæste Ørestad. 

”Hvorfor? Jeg vil musikken. Alle dele af musikken” udbryder Kim Bohr uden tøven, ”jeg elsker musik! Musik er for sjælen, hvad kildevand er for kroppen”. På baggrund af min skepsis konstaterer han: ”Hvis de ville have en kransekagefigur, skulle de have valgt en anden. De kender mig udmærket, eftersom jeg har arbejdet for DR i 17 år. De ved jeg er helt ustoppelig. Jeg må indrømme, at lidt modstand giver mig adrenalin til at starte på, og noget jeg kan arbejde mig op fra.” 

Fremad
Med stor forståelse beskriver Kim Bohr hvordan DR de seneste år har måtte kæmpe en hård kamp for overhovedet at holde fast. Og efter en stor flytning, de mange nedskæringer og besparelser, er der nu behov for nytænkning. I udgangspunktet ønsker han ikke at lave om på de eksisterende kor og orkestres profiler, da han synes, de fungerer fint. Men de skal skærpes fremadrettet i forhold til linje og spillestil. Desuden skal de profileres overfor hinanden internt i DR, men også nationalt og internationalt. 

Kim Bohr beskriver, hvordan det er en udfordring at arbejde med klassisk musik i øjeblikket. De hårde år betyder at orkestre lukker ned rundt omkring i Europa. ”Klassisk musik er ikke længere en selvfølge. Det er det heller ikke, at der I DR er tre orkestre og tre kor. Så der skal kæmpes, sammen med musikerne, og der skal tænkes nyt”

Essentielt for den nye kunstneriske chef er, at orkestre og kor skal genfinde spilleglæde og begejstring. ”Der skal være en gnist mellem dirigent og orkester, fordi det fremmer orkestrets identitet. Det skal der arbejdes med hele tiden,” siger han med eftertryk. Det var lige præcis dette arbejde, han gennemførte med underholdningsorkestret, da han var chef for dem. Men det kræver ro for musikerne, dirigent og de andre involverede. ”Der er en, der skal tage handsken og stå ved, at DR er en kulturinstitution. Det gør jeg”, siger han og fortsætter ”jeg skal kridte banen op for både kor og orkestre og vise dem målet, men vi skal være visionære sammen. Jeg skal både være bussemand og ham der beskytter dem.” 

(U)synlig ny kunstmusik? 
Kim Bohr beskriver at dilemmaet med DR er, at det er et teknologisk mediehus, der buldrer afsted. Parallelt hermed sidder klassiske musikere, præcis som de gjorde tilbage i 1600-tallet, og opfører livemusik. Den sidstnævnte del tager tid, og den tid skal tages seriøst og den skal der værnes om. ”Men kunne man bygge en bro mellem medieverdenen og musikkens verden” siger Kim Bohr engageret ”og udnytte de fordele, der åbenlyst ligger i samspillet mellem de to, ville der virkelig kunne ske noget.” 

Kim Bohr drømmer om at DR kan blive katalysator for spændingsfeltet mellem medier og musik. Det er hans ambition at kombinere DRs medieverden med musikken, både på den klassiske musikscene, den form for crossover som underholdningsorkestret laver og den nyeste kunstmusik. ”Kunstmusikken er oplagt at tage fat i, når vi taler om medier. De unge komponister i dag står typisk ikke tilbage for at lave tværmediale samarbejder, som DRs innovative del på mange måder kan byde ind med og på den måde føre musikken og teknologien sammen. I øjeblikket har vi en kunstscene, der virkelig flytter sig voldsomt med dygtige kunstnere, der generelt er åbne for nye muligheder.” siger Kim Bohr og tilføjer ”Jeg må tage udgangspunkt i, hvor kunstscenen er lige nu. Musikken må aldrig ende som en museumsgenstand uden funktion. Derfor skal den også ind i vores tids lydbillede. Dermed ikke sagt, at der ikke længere skal bestilles store symfoniske værker. Vi skal have åbnet op for begge dele.” 

Formidling i kompromisløs kvalitet
Børn og unge er også et af de satsningsområder, der i de kommende år skal have ekstra fokus.

”Kunst giver en mulighed for at træde ud af den rå virkelighed. Hvorfor skal vi ikke alle sammen have chancen for det? Børn skal have det bedste af det bedste, de skal have snerten af noget fantastisk. Det er vigtig ikke at gå på kompromis med kvaliteten, heller ikke i børnehøjde. De skal måske ikke have hele Tristan og Isolde serveret, men det de skal have, er en velanrettet appetitvækker”. 

Formidling skal der arbejdes for til alle aldre. Både den der får flere mennesker til at finde deres vej til DR, men også den, der finder vej til der, hvor folk er. Kim Bohr har en drøm om at bruge DR’s mediemuligheder i samspil med den levende musik, ved at bruge en eller to formidlere eller musikere, der for alvor kunne brænde igennem på en skærm. Nogen, der kunne være for musikken, hvad brødrene Price er blevet for maden. ”De har et virkelig enkelt setup, men de laver faglig formidling, der virker”, kommenterer Kim Bohr. En anden af hans drømme er at filme koncerter og afspille dem i biografer rundt omkring. Det vil være en måde at få den levende musik ud til folk i byen. Dette, kombineret med en taler og en musiker, vil give publikum oplevelser af helt nye dimensioner. 

Musikalsk Fingerspitzengefühl 
”I min bagage har jeg viden og erfaring til at kunne favne bredt. Jeg lytter periodevist til store romantiske stykker, og så af og til må jeg tilbage til Mozart. Og så videre til Strauss eller Berg. Den nyeste kunstmusik åbner mine øre for helt nye musikalske aspekter. Men så skal jeg have en pause og må tilbage i den ældre genre. Men jeg kan også godt lide en veldrejet popsang. Michael Jackson laver fed musik.” siger han og griner. Et par år efter Kim Bohr blev færdiguddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som cellist, spillede han strygekvartet fem gange om ugen og lavede 50 koncerter om året. Hver dag sad de og snørklede med klangene, for til sidst at komme helt ind under huden på intonation. ”Det var intenst”, husker han og siger at ”i erkendelse af hvor lidt vi kunne, endte vi med at spille fra koralbogen. Skiftet fra C til G kunne tage en hel formiddag. Men det har virkelig givet en indsigt i musikken og er en faglighed, jeg overfører til alle genrer. Når det stemmer, så løfter det sig.”

Svar på indledningens spørgsmål må være åbenlys. Kim Bohr er ikke nogen kagefigur på toppen af noget. Han er handlingens mand med et væld af visioner og masser af ledelseserfaring og viden i ryggen. Jeg går fra Ofelia restauranten ud i solskinnet, velvidende at DR er en kæmpe maskine og at der er mange musikalske genrer, der skal tilgodeses, men alligevel med en klar forventning om, at musikken i DR er kommet i gode hænder – også den nyeste kunstmusik.