artikel

Alt andet end moderne!

Operaen Angelo har premiere den 11. maj, 2012. I den anledning har Seismografs Eva Ohrt talt med Angelos komponist Lars Klit og librettist Jesper Lützhøft om at skrive en traditionel opera anno 2012.
Af
10. Maj 2012

Hvorfor har I valgt Gabriel Garcia Marquez´ roman ”Historien om et forudsigeligt mord” som baggrund for operaen? 

Lützhøft: Der er i bogen skjult en elementær fortælling om kærlighed, svigt, skæbne og skyld. Disse er alle gode operaingredienser. Desuden er der i bogen en atmosfære, et sted og en handling, der kan fortættes, og en retning, der ubønhørligt fører mod en katastrofe. Vi har dog gjort et stort arbejde for at "befri" operaen fra den oprindelige roman. Bare det at der er næsten 60 navngivne personer i bogen, kræver en bearbejdning.

Kan du Jesper, forklare historiens (som den kommer til udtryk i operaen) nutidige relevans? 

Lützhøft: Nej. Ikke andet end at det, der optog mig ved historien, da jeg læste den for 25 år siden, stadig er væsentligt for mig: At vold er en ringe konfliktløser (om det er såkaldt æresdrab, bandekrig eller angrebskrig i fremmede lande, som vi har praktiseret i min levetid - og som jeg ikke havde troet jeg skulle opleve som dansker) og en kærlig rysten på hovedet over menneskelig uformåen. Vejen til helvede er jo, som man siger, brolagt med gode hensigter.

Slægter Angelo klassiske operaer mere på end eksperimenterende musikteater?

Lützhøft: Ja, vi kalder den Angelo - en opera, for det her er opera i traditionel forstand. Vi skriver videre på en form, som er velfungerende, hvis man ønsker at skabe påvirkninger af den menneskelige sansning og følsomhed.

Klit: Jeg har ingen ambitioner haft om at skrive moderne musik. Alt andet end moderne faktisk. Jeg læner mig op ad spektralmusikkens principper i min harmoniske tænkning, og mit fokus er på tonernes klangfarve og de musikalske strukturer.

Efter modernismen er der opstået en musikalsk meningsløshed. Det er blevet for meget nu. Derfor har vi lavet noget, der forhåbentlig imødekommer publikum.

Jeg har været på opdagelse i musikhistorien for at finde inspiration til hvordan karaktererne skulle udformes. Wagners ledemotiver inspirerede mig, men jeg associerer personerne med instrumenter i stedet for motiver. Jeg kalder dem for ledeinstrumenter. Helten Angelos instrumenter er henholdsvis trompeten og elguitaren, den anden helt, Pepe, har også elguitaren som ledeinstrument. Luica, den giftemodne heltinde, har engelskhornet og harpen, mens modstykket til helten, Jesus, har trombonen og således fordeler instrumenter og deres karakteristika sig ud på de forskellige roller.

Hvordan vil I karakterisere Angelo i forhold til tidens musikteatertrend?

Lützhøft: Vi er traditionalister… eller også er vi spot-on nye vejvisere? Vi forholder os stort set ikke til hvad der i øvrigt foregår i musikteatertrends. Vi har tilladt os den luksus at skrive en forestilling, vi selv havde lyst til at gå ind og se. Og vi ville hellere spille den på Skuespilhusets Gamle Scene fremfor i LiteraturHaus, fordi vi med denne forestilling skaber en nutidig opera, der gerne må appellere til et bredt publikum. Hvis vi ikke snart får gode, nutidige operaer, taber vi også den genre til poppen/musicalen.

Klit: Efter modernismen er der opstået en musikalsk meningsløshed. Det er blevet for meget nu. Derfor har vi lavet noget, der forhåbentlig imødekommer publikum.