Globalisme

Begrebet - og afledningen "globalisering" - er af ret ny dato og bruges om den proces der i disse år gradvist ændrer billedet af verdenssamfundet. Med Sovjetunionens opløsning forsvandt den traditionelle dualisme repræsenteret af to magtblokke, de såkaldte "supermagter", og siden er Kina blevet en stadig stærkere faktor i verdensøkonomien. Moderne kommunikationsteknologi, voksende lufttrafik og især Internettet har betydet at varer, arbejdskraft, kapital, teknologi, information og kultur nu i stadigt stigende omfang udveksles på verdensplan. Men globalisme er frem for alt en kulturel tankemodel.

På musikkens område er virkningerne af denne proces kun begyndt, omend talrige komponister gennem tiderne har fundet inspiration i fjernøstlige, indiske, arabiske, centralafrikanske, persiske og andre lokale musikformer. Men de mange nytilkomne eksempler på en kulturelt-kreativ globalisering ses på alle områder, måske især i jazz, rockmusik og populærmusik, og i dag er begrebet "verdensmusik" (som opstod i 1980'erne) en uhyre rummelig kategori som mere generelt søger at indkredse bevidste forsøg ét sted på at skabe musik med kulturelle rødder et helt andet sted. Den postmoderne tilstand, som den franske filosof Jean-François Lyotard gav navn, beskriver en kultur bestående af gruppe-identiteter og et uendeligt antal subkulturer der ikke føler sig underlagt fælles værdikriterier for kulturarv, originalitet eller kunstnerisk kvalitet.

Den musikkulturelle udveksling mellem verdens forskellige områder har løbende fundet sted i et stilistisk-æstetiske vekselspil gennem århundreder, og den kan derfor ikke kun begrundes med globalisering eller med en "postmoderne tilstand". Men i de senere år er denne side af musikkulturen nærmest eksploderet, ikke mindst på grund af Internettet, og på længere sigt vil det formentlig føre afgørende ændringer i kulturlivet med sig